Chili sin carne
Super lækker chili sin carne med masser af ekstra grøntsager, men også med chokolade, fiber og godt med protein.
Personer
Anvendelse
Varm aftenret
Sværhedsgrad
Tilberedningstid
Det skal du bruge
- 1 stort løg eller rødløg, finthakket
- 2 fed hvidløg, hakket eller knust
- 2-3 gulerødder, skåret i tynde skiver
- ½ knoldselleri, skåret i tern
- 1 stk tørrede chiliflager
- 1-2 tsk spidskommen
- 1 spsk karrypulver
- 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
- salt
- peber
- 1 dl quinoa, sort, rød eller hvid
- 750 g mosede tomater
- 50 g mørk chokolade
- 240 g kogte sorte bønner (ca. 1,5 dl ukogte)
- 240 g kogte pinto bønner (ca. 1,5 dl ukogte)
- 240 g kogte kikærter (ca. 1,5 dl ukogte)
- ½ L vand
- 300 g rødbeder, fintrevne
- ¼ rødspidskål, skåret i tynde strimler
- ½ avokado, skåret i tern og fjernet fra skrællen
- masser af bredbladet persille
- creme fraiche
- frisk rød chili, finthakket
- friskpresset limesaft
Så nemt er det
- Klargør alle grøntsager
- Kom løg, hvidløg, gulerødder, knoldselleri, chiliflager, spidskommen, karrypulver, olivenolie, salt og peber i en store gryde og sauter det ved mellemhøje varme i 10 minutter, indtil løg og rodfrugter er let brunede og lidt møre
- Tilsæt quinoa, tomat og chokolade og lad det koge i yderligere 5-10 minutter
- Tilsæt bønner og vand og lad det hele koge i yderligere 15-20 minutter
- Fordel retten i 4 skåle eller dybe tallerkener og top med rødspidskål, reven rødbede, avokado, creme fraiche og lime
- Server og nyd det
Køkkentip
Det er OK at bruge kogte bønner på dåse samt bruge rødbeder, der allerede er revne.
Andre typer rodfrugter end gulerødder og knoldselleri gør sig også fantastisk i retten, fx pastinak, persillerod, jordskokker eller græskar (selvom det ikke er en rodfrugt).
Du kan også bruge alle mulige andre typer kål udover rødspidskål.
De revne rødbeder kan erstattes med andre typer reven rodfrugt.
Bredbladet persille kan erstattes med alle andre mulige grønne krydderurter, såsom koriander, kruspersille, løvstikke eller basilikum.
Vil du have mere bid i retten, kan du røre de friske grøntsager (kål og rødbeder) ud i retten, når den er kogt færdig.